Traumeinformeret behandling, akupunktur og kropsterapi - København

Jeg behandler bl.a. angst/uro, stress, traumer, PTSD, hovedpine/migræne, hjernerystelse, smerter, søvnproblematiker, fertilitetsproblematikker, udbrændthed m.m.

Min tilgang til krop, følelser og tilstande tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er grundlæggende kompetente væsner med en iboende evne til at komme os, selv efter meget overvældende oplevelser. Denne proces kræver dog ofte støtte og kontakt, både til os selv og til andre mennesker, som kan møde os trygt og nærværende.


I forlængelse af svære erfaringer kan der opstå følelser som skam, isolation og overvældelse. Det kan give en oplevelse af at stå alene med det man gennemgår, samt en overbevisning om, at man er anderledes og ikke kan blive genkendt eller forstået, hvilket bliver fastholdende og forværrende for tilstanden.


I behandlingen har vi sammen fokus på kontakt, tempo og regulering i en dosering der føles tryg og håndterbar for dig.

Behandling af tilstande

Når du kommer i klinikken, tager vi udgangspunkt i det, der er til stede i dig. Sammen undersøger vi de tilstande, der viser sig – både bevidste og ubevidste – om de kommer til udtryk kropsligt, følelsesmæssigt eller som en kombination, ligesom vi er undersøgende på hvordan vi kan regulere nogle af de tilstande i kontakt og gennem kroppen.


Du kan vælge mellem forskellige typer behandling. Du kan booke en almindelig behandling, hvor vi arbejder bredt og tilpasser forløbet efter dine behov. Derudover kan du vælge en ren akupunkturbehandling eller en konsultation med fokus på kost. For de fleste giver det god mening at starte med en almindelig behandling, da det giver os mulighed for at være åbne og undersøgende i forhold til, hvad der er mest hjælpsomt for dig.


Jeg har en baggrund i blandt andet kinesisk akupunktur, kropsterapi (Body-SDS), holistisk kostvejledning fra Kostakademiet og er certificeret traumeterapeut fra Skolen for Psykosomatik ved Ulla Rung Weeke. Derudover er jeg uddannet international og interkulturel socialrådgiver og modtager løbende kurser, videreuddannelse og supervision.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak